OM OS
Hos CORE er vi et brødrepar, der deler en stor passion for kroppen og bevægelse. Vi tror på, at vejen til et sundt og smertefrit liv går gennem forståelse af kroppen, og vi arbejder ikke kun med symptomerne – vi finder årsagen til dine smerter og skaber løsninger, der holder på længere sigt.
Vi er selv meget aktive og kombinerer vores erfaringer inden for musculupati®, fysiurgisk massage, sportsmassage og akupunktur, så hver behandling tilpasses præcist til dig. Vi ønsker, at vores klinik skal være et sted, hvor du føler dig tryg, set og velkommen.
Hos CORE handler det om mere end behandling – det handler om at få kroppen tilbage i balance, så du kan bevæge dig frit og leve uden begrænsninger.
Musculupati® er en toårig uddannelse inden for manuel behandling med fokus på at identificere og afhjælpe smerter i kroppen. Gennem grundige undersøgelser og målrettede teknikker arbejdes der med at finde årsagen til dine gener, så behandlingen kan tilpasses individuelt.
Behandlingsformen retter sig mod både muskulære, ledrelaterede og nervebetingede smerter. Med udgangspunkt i en dybdegående analyse af din situation sammensættes et behandlingsforløb, der anvender de mest relevante og effektive metoder til netop din problemstilling.
Der arbejdes blandt andet med intensive massageteknikker samt metoder inspireret af osteopati, fysioterapi, kiropraktik og akupunktur. Målet er at skabe øget bevægelighed, forbedret velvære og reducere smerter efter behandlingen.
Fysiurgisk massage er en behandlingsform, der kombinerer dybdegående massage med fokus på muskler, led og bindevæv. Formålet er at lindre smerter, øge bevægelighed og forbedre kroppens funktion, så du kan bevæge dig mere frit og forebygge skader.
Sportsmassage er en målrettet massageform, der hjælper med at forbedre præstation, forebygge skader og fremme restitution hos aktive og sportsudøvere. Behandlingen fokuserer på muskler, sener og led og tilpasses altid den enkelte, så du får optimal bevægelighed, mindre spændinger og hurtigere restitution.
BEHANDLINGER
01.
Musculupati®
Målrettet behandling af smerter, spændinger og ubalancer i muskler, led og nervesystemet – vi arbejder med årsagen, ikke kun symptomet. (Akupunktur, cupping og kinesiotape kan indgå i behandlingen).
Anbefalet til behandlingsforløb.
60 min, 75 min, 90 min
02.
Fysiurgisk massage
Dybdegående og effektiv behandling, der løsner muskelspændinger, øger blodgennemstrømningen og afhjælper stivhed og overbelastning fra arbejde og hverdag – samtidig med at kroppen får ro.
45 min, 60 min, 75 min, 90 min
03.
Sportsmassage
Målrettet behandling til aktive kroppe, designet til træning og sport – forebygger/behandler skader, fremskynder restitution og hjælper kroppen med at præstere optimalt. (Akupunktur, cupping og kinesiotape kan indgå i behandlingen).
45 min, 60 min, 75 min, 90 min
04.
Giv en behandling i gave
Den perfekte gave til en du holder af, eller som trænger til et pusterum fra hverdagen. Vores gavekort kan bruges til alle typer af behandlinger i klinikken. Kan købes i klinikken.
Gyldighed: 2 år fra udstedelse
Hvad siger de
om CORE
CORE er uden tvivl et af de bedste steder, jeg har været. Man bliver mødt med nærvær og professionalisme. Mine problematikker blev taget seriøst og jeg følte mig virkelig forstået. Fokus er ikke kun på at lindre smerterne her og nu, men på at finde den bagvedliggende årsag og skabe en løsning, der holder. De varmeste anbefalinger herfra!
Jeg har i mange år døjet med nakkesmerter som følge af en diskusprolaps og har efterhånden prøvet de fleste former for behandling – desværre uden den store effekt. Denne behandlingsform har jeg ikke tidligere stiftet bekendtskab med, men den har hjulpet mig i langt højere grad end noget andet, jeg har prøvet.
Jeg var i går til en times sportsmassage hos Emil hos CORE. Fra start blev jeg mødt med en venlig og imødekommende tilgang, og studiet fremstår både rent og professionelt. Det var tydeligt, at han har stor faglig indsigt. Undervejs gav han relevante og konkrete råd til min træning, som giver god mening i forhold til at forebygge problemer fremadrettet. Kan klart anbefales.
Virkelig god oplevelse hos CORE i dag. Jeg fik en massage, der virkelig tog fat de rigtige steder og løsnede op for mine spændinger. Atmosfæren i klinikken er super professionel, og man kan mærke, at der er fokus på performance og muskulær balance. Klart et besøg værd, hvis du har brug for en behandling, der rent faktisk rykker noget!
Kan varmt anbefale Core – meget professionel og grundig behandling, som både har afhjulpet skinnebens problemer og dårlig lænd. 10/10!
Som ivrig sportsudøver er jeg glad for at komme hos Emil. Har døjet med store og små skader, og behandlingerne har hjulpet mig tilbage i løbeskoene. Fem stjerner 🙂
It's really one of the best massages I ever got, that's why I keep coming back again and again and again ❣️
Målrettet behandling og sparring i øjenhøjde – kan klart anbefales.
Jeg er meget tilfreds med servicen på klinikken. Professionel behandling og en virkelig afslappende oplevelse – kan klart anbefales.
Anbefal os til andre
Vi sætter stor pris på feedback. Har du besøgt klinikken for nylig? Skriv et par ord om din behandling, atmosfæren eller resultatet af dit besøg. Din anbefaling hjælper andre med at finde vej til den rette hjælp.
Kontakt os
Lokation
Collinsgade 8, kld. tv, 2100 København Ø
Åbningstider
Man - Fre: 9 - 18
Lør 9-15
Søn Lukket
Kontakt
Telefon: +45 42656056
Email: core@corestudio.dk
